Politiet arbejder tirsdag eftermiddag på København Syd Station og har i den forbindelse standset togtrafikken på S-togsbanen.
Det skriver Københavns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Politiet har tirsdag eftermiddag ikke yderligere oplysninger, står der i meddelelsen.
Der kører i øjeblikket ingen S-tog mellem Åmarken og Sydhavn Station grundet politiets arbejde. Det fremgår af DSB's hjemmeside.
Ifølge DSB er det uklart, hvornår politiet er færdige med deres arbejde på København Syd Station, og hvornår S-togstrafikken igen kan køre som normalt.
RITZAU