SuburbanGirls åbner for tilmelding til musikforløb

Forløbet byder på oplevelser indenfor sangtræning og musikindspilning, og giver deltagerne mulighed for at prøve kræfter med forskellige aspekter af musikbranchen.

Forløbet byder på oplevelser indenfor sangtræning og musikindspilning, og giver deltagerne mulighed for at prøve kræfter med forskellige aspekter af musikbranchen.

Foto: Presse

SuburbanGirls åbner nu for tilmelding til et spændende musikforløb, som er målrettet unge piger med musikinteresse. På programmet står udvikling af deltagernes musikalske talent i et fællesskab, der lægger vægt på læring, kreativitet og personlig udvikling.

Forløbet byder på oplevelser indenfor sangtræning og musikindspilning, og giver deltagerne mulighed for at prøve kræfter med forskellige aspekter af musikbranchen. De får indblik i hele processen i at skabe en sang – fra idéstadiet til den færdige indspilning. Her opstår der mulighed for at knytte bånd med andre piger, der deler den samme passion for musik.

Tidligere deltagere deler positive erfaringer. 

- Det bedste ved SuburbanGirls var helt klart fællesskabet. Man møder andre piger, som også elsker musik, og det gør det meget nemmere at turde prøve nye ting, siger Dicte Nymark Odgaard, i en pressemeddelelse.

Karla Storm Broen oplevede en positiv udvikling i sin selvtillid og lyst til at prøve nyt:

- Jeg var lidt nervøs i starten, men efter kort tid følte jeg mig virkelig tryg. Det gjorde, at jeg turde udfordre mig selv og prøve ting, jeg ikke havde prøvet før, siger Karla Storm Broen.

Programmet er åbent for alle, uanset tidligere erfaring med musik. Deltagerne får redskaber til blandt andet stemmetræning, hvilket inspirerede tidligere deltager Vigga Rosca Tind:

- Jeg havde aldrig prøvet at indspille min egen musik før, så det var virkelig spændende at få lov til at se, hvordan en sang bliver til fra idé til færdig indspilning, siger Vigga Rosca Tind.

Inden forløbets start er der mulighed for at tage del i en gratis workshop med sangskriver Melissa Kakooza fredag 25. september klokken 17.00-20.00 i Galaksen, hvor tidligere deltagere også optræder.

Forløbet finder sted fra onsdag 21. oktober til onsdag 16. december på UKH, Ballerupvej 31, 3500 Værløse, og deltagelse er gratis. 

Tilmelding sker ved at sende navn og alder til naimaukh@gmail.com.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...