Tre atleter fra Greve Atletik er kommet hjem fra VM for masters (personer over 35 år) med masser af metal om halsen.
Inge Faldager, Jan Cordius og Knud Høyer deltog i verdensmesterskaberne, der blev holdt i Daegu i Sydkorea, hvor det blev til ikke mindre end fem VM-titler til Greve Atletik.
Jan Cordius (M 60-65) var den helt store medaljesluger med guld i hammerkast (60,78 meter), diskos (56,87 meter) og vægtkast (21,75 meter). I alle tre tilfælde satte han ny dansk rekord i klassen M60.
Derudover sikrede han sig endnu en guldmedalje i kaste-fem-kamp, hvor han satte en imponerende mesterskabsrekord på 4683 point - bare 43 point fra den verdensrekord, der har været et af hans sæsonmål.
Bedriften blev endnu imponerende af, at han døjede med en skadet skulder, der især hæmmede ham i spydkast.
Medaljehøsten blev afsluttet med en bronzemedaljer i kuglestød.
Læs også
- Greve Atletik modtager 220.000 kroner i støtte
- Seniorer scorede medaljer
- Greve-kitesurfer henter VM-bronze i Big Air
- Nu igen – idrætscenter skal finde nye forpagtere
Knud Høyer ville ikke stå tilbage og blev verdensmester i kastemangekamp i klassen M80-84. Han er bestyrelsesmedlem i Dansk Atletik og formand for masterkomitéen og kan nu prale af at være det nok første aktive bestyrelsesmedlem i atletikforbundet, som har vundet VM-guld.
For Inge Faldagers vedkommende blev det til sølv i diskos, hammerkast og kaste-fem-kamp samt bronze i vægtkast for kvinder over 75 år.
Resultaterne fra VM viser, at Greve Atletik er i den absolutte verdenselite, når der gælder masters- og kastedisciplinerne.
