Endnu engang slog Dyrskuepladsen portene op til to dage fyldt med oplevelser, konkurrencer, shopping og fællesskab for alle, der er vilde med heste og hunde. Et univers, hvor piger traditionelt dominerer, men det vil foreningen Drenge i Ridesporten gerne være med til at ændre.
Danmarks største event for hest og hund er ikke kun for piger: - Det er vigtigt at møde andre drenge i en sport, hvor der er så mange piger
I weekenden lagde 29.059 gæster vejen forbi Store Hestedag. Blandt dem var foreningen Drenge i Ridesporten, som gennem to opvisninger satte fokus på, at ridesport også er for drenge.