Det bliver tre gange så dyrt at være beboer med bil i Roskilde

Beboerne i Roskilde skal have mere end 1000 kroner ekstra op af lommen.

Det bliver fra nytår tre gange så dyrt, at have en p-licens for beboerne i Roskilde bymidte.

Det bliver fra nytår tre gange så dyrt, at have en p-licens for beboerne i Roskilde bymidte.

Foto: Lars Kimer

Har du bil og bor du i Roskilde bymidte eller på Musicon, så er der en gedigen prisstigning på vej for at have en p-licens.

Det kan man læse efter, at politikerne har vedtaget budgettet for 2027.

Det store flertal af politikere er nemlig friske på, at hente yderligere 1,7 millioner kroner hos de familier, som har bil og beboer p-licens i bymidten og på Musicon.

Det sker ved at hæve prisen på en p-licens fra 600 kroner til 1800 kroner årligt.

- Det er et pænt hak opad, men vi har haft diskussionen i udvalget, og det er længe siden, vi har justeret prisen på en p-licens. Vi talte om 1200 kroner, men blev enige om 1800. Det synes vi ikke er en ublu pris, siger formand for plan- og teknikudvalget Claus Larsen (S).

Prisstigningen rammer fra nytår.

Skulle man have to biler, vil prisen for en beboerlicens til bil nummer to i bymidten være 3000 kroner fra nytår.

Grunden til, at der ikke er sat en pris for beboer p-licens nummer to på Musicon, er, at man på Musicon ikke kan købe to p-licenser, men kun en.

Er man beboer i Københavns Kommune, og ønsker at købe en p-licens der, så kan man nogle steder skulle betale hele 6200 kroner for en p-licens.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...