Flagdag for Danmarks udsendte blev fejret

Paraden ved ankomst til Hillerød Kirke.

Paraden ved ankomst til Hillerød Kirke.

Foto: Niels-Ole Gnutzmann Mannerup

Også Hillerød var med, da Flagdag for Danmarks udsendte blev markeret 5. september.

Flagdagen begyndte i Frederiksborg Slotskirke, hvor sognepræst Bettina Hovgaard-Schulze stod for mindegudstjenesten med ord og prædiken. Veteraner, pårørende og øvrige gæster var samlet, mens Hjemmeværnet og gardere fra Den Kgl. Livgarde satte en ceremoniel ramme om flagdagen.

Fremmødt var blandt andre borgmester Christoffer Lorenzen (K), viceborgmester Annette Rieva (V) og adskillige andre byrådsmedlemmer.

Efter mindegudstjenesten marcherede de fremmødte gennem flagudsmykkede Slotsgade og Helsingørsgade. Paraden talte mennesker, der for Forsvaret, politiet, Redningsberedskabet, sundhedsvæsenet og Udenrigsministeriet har været udsendt for Danmark for at arbejde for fred, frihed og fredelig sameksistens.

Annette Rieva understregede i sin tale anerkendelsen af de mennesker, der har været udsendt, samtidig med at hun signalerede engagement i veteransagen - blandt andet med en ny kommunal veteranpolitik.

Gæstetaler oberst Kim Willum Guldbech fra Danmarks Veteraner understregede, at veteraner uanset baggrund og tilhørsforhold hører hjemme i et fællesskab med erfaringer, kammeratskab og ressourcer, hvor veteranen kan bidrage til veteransagen - og det sker allerede i regi af kammeratstøtteordningen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...