En 15-årig dreng blev fredag aften overfaldet på Ndr. Ringgade i Slagelse, hvor han fik et slag i hovedet af en anden mand efter en kort ordveksling. Sådan lyder det i Sydsjællands og Lolland-Fasters Politis døgnrapport for weekenden.
Her fremgår det, at politiet politiet kunne anholde en 21-årig mand fra Slagelse, som blev sigtet for vold, klokken 0.14 ved hjælp af overvågningsbilleder og vidneudsagn.
Det viste sig, at manden tidligere havde begået vold, og han blev fremstillet i grundlovsforhør senere lørdag.
Allerede her blev den 21-årige idømt en fængselsstraf på 40 dage og blev løsladt efter retsmødet.
Han bliver senere indkaldt til afsoning.