Vandreudstilling om at lytte til børn og unge

En ny vandreudstilling med titlen 'Hold kæft og lyt' åbner mandag 7. september klokken 12.00 på Holbæk Uddannelses- og Studiecenter. Udstillingen handler om, hvordan samfundet reelt lytter til udsatte børn og unge. Bag udstillingen står Danmarks Forsorgsmuseum, som har udviklet projektet i samarbejde med seks anbragte børn fra Svendborg Kommune samt Svendborg Kommune, De Anbragtes Vilkår og SUS – Socialt Udviklingscenter.

Man kan opleve udstillingen på HUSC i G-bygningen, Anders Larsensvej 5 i Holbæk frem til 9. oktober. Udstillingen holder åben mandag til fredag klokken 12.00-17.00.

Den officielle åbning finder sted mandag 7. september klokken 12.00-14.00 og på programmet er blandt andet et oplæg om inddragelse af børn og unge fra Helle Stisen, chef for Børn og Familie i Holbæk Kommune, og en paneldebat sætter fokus på, hvordan man inddrager børn og unge i udsatte positioner.

Museumsinspektør Jeppe Wichmann Rasmussen fra Danmarks Forsorgsmuseum står for præsentationen af udstillingen og giver et historisk perspektiv på inddragelse i anbringelser. Desuden vil SUS og erfaringskonsulenter fra De Anbragtes Vilkår facilitere en dilemmaøvelse.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...