18-årig mand ramt af tog - tilstand er stabil

Natten til søndag blev en 18-årig mand ramt af et tog på stationen, men hans tilstand beskrives som stabil og ikke kritisk. Det er uvist, hvad der nærmere skete. Billedet viser et S-tog ved Østerport Station, som ikke har noget med ulykken at gøre. (Arkivfoto).

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

En 18-årig mand blev natten til søndag ramt af et tog på Østerport Station i København, men er i en stabil tilstand.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Rune Nørgaard til B.T.

- Han pådrog sig flere knoglebrud, herunder et brækket ben, siger han og kalder det billigt sluppet.

Politiet mistænker, at han i beruset tilstand er faldet ned på sporet, hvorefter han er blevet ramt af toget, da det ankom til stationen.

Påkørslen skete klokken 04.46, og togtrafikken er ikke påvirket af ulykken, lyder det.

Den unge mand er indlagt på hospitalet, hvor han behandles for sine skader.

RITZAU

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...