Ansat på apotek stjal medicin og misbrugte oplysninger om patienter

Trods tyveri og databedrageri giver Retten i Roskilde en 40-årig mand lov til fortsat at arbejde på et apotek

Det smertestillende middel Tramadol var blandt den medicin, som en ansat på et apotek stjal. (Arkivfoto).

Det smertestillende middel Tramadol var blandt den medicin, som en ansat på et apotek stjal. (Arkivfoto).

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

En ansat på et apotek er fredag blevet dømt for at have stjålet medicin fra sin arbejdsplads. Desuden misbrugte manden medicintilskuddet til en række terminale patienter og begik bedrageri.

Manden arbejdede på et apotek i Roskilde og var tiltalt for over en periode på ni måneder i løbet af 2021 uberettigede at have tilegnet sig over 11.400 stykker receptpligtig medicin blandt andet Tramadol og benzodiazepiner med det formål at sælge pillerne videre.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse om en dom afsagt af Retten i Roskilde.

Den 40-årige er idømt fængsel i et år. Kun tre måneder af straffen er ubetinget og skal afsones.

Anklagemyndigheden mente, at han skulle frakendes retten til at udføre apotekervirksomhed, men den påstand er han blevet frifundet for.

I løbet af ni måneder stjal han over 11.000 stykker receptpligtig medicin.

Undervejs misbrugte han desuden en række terminale patienters personoplysninger, så han kunne score deres medicintilskud, oplyser anklagemyndigheden i politikredsen om dommen.

Retten kan ikke skrive under på anklagen om, at straffelovens narkotika-paragraf var overtrådt. I stedet er manden dømt for lov om euforiserende stoffer.

I et tidligere retsmøde har han nægtet al snak om, at han videresolgte medicinen.

- Jeg vil aldrig skade andre eller andres liv, så jeg vil ikke sælge det her til andre og ødelægge deres liv, sagde han i et retsmøde i april, hvor Ritzau var til stede.

I stedet brugte han eller familiemedlemmer medicinen, lød det.

En lang række overførsler via MobilePay forklarede han med sit ejerskab af en frisørsalon i København. Nogle kunder betalte direkte til hans private konto.

I øvrigt forsvarede den farmaceutudannede mand sin svindel med, at han følte sig underbetalt på apoteket, hvor han efter eget udsagn måtte arbejde i op til 70 timer ugentligt.

RITZAU

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...