Frivillige gav en hånd - satte fokus på sygdom

Kunderne fik en ekstra hånd med varerne i butikken som optakt til Scleroseindsamlingen den 13. september.

Kunderne fik en ekstra hånd med varerne i butikken som optakt til Scleroseindsamlingen den 13. september.

Foto: Mette Bøger

Kunderne i Rema 1000 i Helsinge fik for nylig lidt ekstra hjælp med indkøbene, da frivillige fra Scleroseforeningen rykkede ind ved kasserne og hjalp med at pakke varer.

Aktiviteten var en del af Scleroseforeningens kampagne "Byt en tjeneste", som finder sted frem mod Scleroseindsamlingen søndag 13. september.

Tanken bag kampagnen er, at små tjenester i hverdagen kan gøre en forskel og være med til at styrke fællesskabet. Derfor gav de frivillige kunderne en hånd med varerne – samtidig med at de satte fokus på sclerosesagen og behovet for flere indsamlere, skriver Scleroseforeningen i en pressemeddelelse.

Her fortæller en af dem, som var med til at dele tjenester ud i butikken i Helsinge, Mette Bøger:

- Der var mange mennesker forbi i løbet af dagen. Nogle ville helst selv pakke deres varer, mens andre var rigtig glade for hjælpen – og enkelte satte også pris på at få varerne båret ud til bilen. Jeg delte flittigt flyers ud og håber selvfølgelig, at det kan få nogle til at melde sig som indsamlere. Alt i alt var det en rigtig god dag med en virkelig sød købmand og nogle skønne medarbejdere.

Varepakningen foregår i Rema 1000-butikker flere steder i landet. Scleroseforeningen håber, at synligheden i butikkerne kan få endnu flere til at melde sig som indsamlere søndag den 13. september. Som en ekstra tak giver Rema 1000 i år alle registrerede indsamlere, der går en rute på dagen, et gavekort på 100 kroner. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...