Landsbyen Lundforlund er en del af den gamle købstads naturlige opland. I dag er der fest i landsbyen, fordi ejerne af Ågård, Ulla og Erik Erk, markerer 150 året for at gården blev flyttet ud på marken. Derfor er den emnet for ugens historie.

Ved matrikuleringen i 1682 var der i Lundforlund 19 gårde, en mølle, fire huse med jord og fire huse uden jord. Til møllen hørte en møllegård, men sådan en gård havde ikke et særligt omfattende jordtilliggende. Møllegårdens jord tilhørte Antvorskov, men møllen – en stubmølle – og gårdens bygninger var ejet af mølleren.

Af landsbyens 19 gårde hørte de 17 til Antvorskov Krongods. En gård var ejet af lensgreve til Holsteinborg og en gård var præstegård - altså kirkens ejendom.

Ved salget af Antvorskov i 1774 blev gårdene i Lundforlund henlagt under det separate gods, dvs. det ikke hørte til nogen hovedgård, men ved auktionen blev det købt af finansråd Koes, som også erhvervede sig Antvorskov hovedgård og hovedgården Pebringe, der nu hedder Falkensteen.

På den måde forblev Lundforlunds gårde underlagt Antvorskov. I årene fra 1807 til 1810 solgtes gårdene til selveje.

Landsbyfællesskabet

Hver gård i landsbyen havde før udskiftningen sin jord spredt over hele sognet, således at alle gårde havde en part af såvel den gode som den magre jord. Jorden tilhørte hovedgården, men var lejet ud til landmænd, de såkaldte fæstebønder.

Landsbyfællesskabet var et fællesskab om jordens dyrkning, et fællesskab om, hvornår de forskellige arbejder skulle udføres. Når markerne var høstede fjernede man det flettede risgærde om marken – man opgav ævred, og så kunne kreaturerne også græsse på den høstede mark, og det krævede fælles beslutning.

Udskiftningen

Før udskiftningen af landsbyens jorder, der afsluttedes i 1795, lå alle gårde i landsbyen, men da landsbyen lå i sognets nordlige side, blev det nødvendigt at gennemføre en udskiftning kombineret af en stjeneudskiftning og en blokudskiftning.

Tolv gårde blev liggende i landsbyen og fik jorden samlet i en kile ud fra gården, hvorved stjerneformen opstod.

Seks gårde blev flyttet ud i sognets sydlige ende, og fik jorden samlet omkring bygningerne.

Den 19. gård – møllegården – blev liggende i landsbyen, men ved jordfordelingen fik den kun to parceller, en hvor gårdens bygninger kunne ligge, og en hvor mølle kunne stå.

I sognets nordlige spids fik husmændene en jordlod. Husmændene blev boende i landsbyen og havde derfor besvær med at få passet jorden og trukket koen frem og tilbage.

Med tiden blev husmandslodderne bebygget og nogle blev lagt sammen.

På kortet ses nogle englodder og et sted en stribe parceller til tørveskær.

Ågård

Gården matrikel nummer 18 lå oprindelig, hvor huset Vestensøvej 13 nu ses. Gården brændte i 1875 og ejeren besluttede at lade en ny gård opføre ude på marken. Det var der god økonomi i, da afstanden til markerne blev meget kortere, og så kunne man spare både et span heste og en karl.

Gårdens bygninger er et smukt eksempel på gårdbyggeri fra kornsalgstiden, tiden før andelsbevægelsen med sine mejerier ændrede landbrugsdriften.

I 1796 fik fæster Peder Olsen arvefæste på gården, som han købte til selveje i 1807. Han døde i 1825 – 65 år gammel. Efter den faste sørgetid giftede enken, Karen Hansdatter, sig med Mads Pedersen, som med ægteskabet bliver ejer af gården.

I folketællingen fra 1834 er Mads Pedersen 33 år og Karen Hansdatter 46 år, men stadig brugbar for folketællingen oplyser, at der er en datter – Maren Madsdatter – på 3 år.

I 1854 overtog Willads Rasmussen gården. Det var i hans tid gården brændte og blev flyttet ud på marken.

I 1889 blev Peter Rasmussen ejer, og han blev i 1909 efterfulgt af Alfred Madsen. Han var født i Eggeslevmagle og gift med Wilhelmine Drost Olsen fra Gerlev. I 21 år var Alfred Madsen medlem af bestyrelsen for Den sjællandske Bondestands Sparekasse.

Da Alfred Madsen købte gården var tilliggendet 55 tønder land, men i 1925 købte han en parcel fra nabogården, hvorved gårdens areal blev på 73 tønder land.

Da Alfred Madsen købte gården var der seksten køer og fjorten ungkvæg og kalve samt en tyr. Der var fem heste og to plage. Årligt leveredes 60 slagtesvin.

I 1956 overtog sønnen Thorvald Aagaard Madsen gården. Køerne blev sat ud i 1961, svineproduktionen ophørte i 1971. Gårdens marker blev drevet med maskinstation og senere forpagtet ud.

I 2001 købte Michael Lundgaard Nielsen, som blandt andet ejer nabogården Husagergård, Ågård. Han beholdt jorden og solgte i 2004 bygningerne med to ha jord til Ulla og Erik Erk, der har lagt et stort arbejde i at bevare de gamle bygninger og haven.

Nu fejrer de bygningernes 150 års jubilæum med en fest for hele landsbyen.