Lav mad og spis den sammen

Gryderne tages i brug, grøntsagerne tilberedes og maden spises sammen. Det er formålet, når Slotsparkens Friskole åbner køkkenet onsdag 16. september fra klokken 16.30 til 19.00 for alle, der vil lave mad og spise sammen.

Deltagerne mødes i friskolens køkken, hvor de sammen tilbereder maden, inden de sætter sig til bords og spiser i fællesskab. Egedal Høst leverer både råvarerne og opskrifterne og fortæller undervejs om historien bag maden, og hvor ingredienserne stammer fra.

Når maden er færdig, bliver den serveret, og alle slutter dagen af med at spise sammen. Arrangementet er et samarbejde mellem Slotsparkens Friskole, Kulturhuset Rejsestalden og Grønne Nabofællesskaber.

Man kan tilmelde sig og læse mere om arrangementet på Kulturhuset Rejsestaldens hjemmeside. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...