I august 1943 blev næsten 7000 danske jøder reddet over Øresund til det neutrale Sverige, men 470 jøder blev pågrebet og deporteret til nazi-ghettoen Theresienstadt.
En af de deporterede var den 19-årige Alex Eisenberg, der var flygtet fra Tyskland til Danmark i 1939.
Hans historie kan man høre ved et foredrag torsdag 1. oktober klokken 18.30 - symbolsk passende på Hillerød Bibliotek.
For samme Alex Eisenberg blev i 1976 ansat på Hillerød Bibliotek som stadsbibliotekar - et hverv, han bestred til 1900.
Tiden i den nazistiske ghetto satte dybe spor i den unge Alex Eisenberg. Han har i flere værker satte ord på det, han kaldte ”mørkets by”. Senest 'Theresienstadt elegi' fra 1993.
Til foredraget vil lektor emeritus Therkel Stræde, der har beskæftiget sig med besættelsen og Holocaust i mere end 30 år, både trække de store linjer i historien og zoome ind på Alex Eisenbergs oplevelser i Theresienstadt.
Arkivleder Simon Schultz van Engeland vil tegne et billede et portræt af bibliotekschefen Alex Eisenberg og tiden i Hillerød fra 1976 til 1990.
Og så vil Alex Eisenbergs søn, Jakob Erle, bidrage til foredraget med anekdoter og oplæsninger fra sin fars tekster - og på den måde fuldende portrættet.