Er du til klassisk musik, har Allerød Bio en særlig aften mandag den 14. september.
Her er der premiere på "Primavera", som kredser om komponisten Antonio Vivaldis skabelse af de berømte "De fire årstider". Filmen havde verdenspremiere på Toronto Film Festival og er instrueret af operainstruktør Damiano Michieletto.
Inden forestillingen vil de to lokale cellister Isabella Ravn Flodgaard og Clara Bjerre Dansbo slå stemningen an og spille udvalgte værker fra sen-barokken, herunder satser fra to cellosonater af Antonio Vivaldi.
Der bydes også på italiensk vin på aften oplyser biografen.