For 25 år siden lagde Nikolaj Steen sin sangkarriere på hylden for at arbejde i baggrunden som producer og sangskriver og senere for at fokusere fuldt ud på film og tv.
Med sine solokoncerter ”25 år senere” præsenterer han i år en række eksklusive koncerter, hvor musikken er i centrum i et intimt soloformat, fremgår de af en pressemeddelelse.
Torsdag 10. september klokken 20 gæster han Rotationen i Holbæk.
Publikum kan se frem til at høre nye versioner af sange fra hele hans bagkatalog tilbage fra debutalbummet Nickname fra 1987.
Mellem sangene deler han fortællinger fra et langt og mangfoldigt kunstnerliv, der har spændt over musik, film og tv - både foran og bag kameraet. Koncerten bliver dermed både en musikalsk og personlig rejse gennem hans karriere.