Egedal Seniorråd fastholder tradition med at fejre FN's internationale ældredag, der i år afvikles fredag den 9. oktober fra klokken 10.00 til 14.00
Igen i år inviterer seniorrådet alle med interesse for dagen og temaet til en hyggelig dag i HEP Huset Carlsberg vej i Stenløse. Der er begrænsede pladser til arrangementet den 9. oktober, og derfor skal der hentes billetter forud for dagen.
- Der er i år fokus på – længere levetid - og hvad det kræver af os da længere levetid stiller krav til den måde vi indretter os og samfundet på, hvad kan vi selv gøre og hvordan holder vi os sunde og raske, siger formand for Egedal seniorråd, Inge Kiilerich.
De fremmødte kan glæde sig til at møde Major og Regionsrådsmedlem Helge Adam Møller. Han er forhenværende jægerpilot, mangeårigt folketingsmedlem, byrådsmedlem og i en alder af 82 nyvalgt til Region Østdanmark - dagligt laver han planke og meget mere.
Man kan hente billetter til dagen tirsdag den 15. september klokken 13.00. Billetterne uddeles efter først til mølle-princippet og der kan hentes max to billetter per. prs. på Smørum, Ganløse, Ølstykke bibliotek og i HEP huset i Stenløse.