Egedal går tilbage i erhvervsvenlighed, men nedbringer ventetiden

Trods tilbagegangen i erhvervsvenlighed er der også positive takter i årets måling. Der er blandt andet sket et markant fald i sagsbehandlingstiderne for byggesager, hvor Egedal nu er nummer tolv på landsplan.

Trods tilbagegangen i erhvervsvenlighed er der også positive takter i årets måling. Der er blandt andet sket et markant fald i sagsbehandlingstiderne for byggesager, hvor Egedal nu er nummer tolv på landsplan.

Foto: Kenneth Tanzer

Egedal Kommune går tilbage i DI's årlige undersøgelse om "Lokal Erhvervsvenlighed" fra en 73. plads i 2025 til en 84. plads i dette års måling.

- Det er ærgerligt, at Egedal samlet set går tilbage i Lokal Erhvervsvenlighed i år. Det skal der rettes op på, så erhvervslivet kan få bedre vilkår. Der er bl.a. behov for at styrke den lokale folkeskole i Egedal, så flere elever trives, bliver dygtigere og får lyst til at vælge en erhvervsuddannelse. Og der er brug for at styrke den lokale infrastruktur, så det bliver lettere for varer og medarbejdere at nå hurtigt frem, siger Peter Lanng Nielsen, bestyrelsesleder i DI Hovedstaden, i en pressemeddelelse.

Trods tilbagegangen er der også positive takter i årets måling. Der er blandt andet sket et markant fald i sagsbehandlingstiderne for byggesager, hvor Egedal nu er nummer tolv på landsplan.

- Jeg glæder mig over takterne fra den nye borgmester i Egedal, der er meget lydhør overfor virksomhedernes behov og ønsker, at der skal være flere erhvervsarealer og bedre plads til virksomhederne, som er en mangelvare flere steder i hovedstadsområdet. Derfor har jeg en forventning om, at Egedal kan gå frem i Lokal Erhvervsvenlighed de næste år, siger Peter Lanng Nielsen, bestyrelsesleder i DI Hovedstaden.

91 kommuner er med

Lokal Erhvervsvenlighed er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvilkår. Det er 17. år i træk, at DI laver undersøgelsen.  

I 2026 har 7.789 virksomheder – både DI’s medlemsvirksomheder, og ikke-medlemmer - besvaret et spørgeskema. Det er virksomheder inden for DI’s brancher som andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, der har deltaget i undersøgelsen.  

91 ud af landets 98 kommuner er med i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø er ikke med, da det ikke er muligt at indhente nok svar til at sikre statistisk repræsentativitet.  

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...