August bød på de højeste elpriser siden energikrisen

Den netop overståede sensommermåned blev strømmæssigt den dyreste siden 2022, meddeler energiselskab

Trods masser af sol og vind i august har strømpriserne været en del højere end normalt.

Trods masser af sol og vind i august har strømpriserne været en del højere end normalt.

Foto: Jens Wollesen

Hvis sommerferiebudgettet er blevet strakt lige til grænsen i år, så bliver det næppe elregningen fra august, der hjælper på det problem. 

En ny opgørelse fra energiselskabet OK viser nemlig, at den gennemsnitlige elpris i sensommermåneden har været næsten dobbelt så høj som normalt. 

Samlet set ender august med en gennemsnitspris på cirka 120 øre pr. kilowatt-time inklusiv moms. 

Læs også

 De seneste år har augustprisen på strøm i snit ligget på ca. 68 øre per kilowatt-time inklusiv moms.

- Den unormalt høje elpris i august skyldes en voldsom kombination af geopolitiske uroligheder i Mellemøsten, sommerens ekstreme hedebølger i Europa og atomkraftværker, der har været på nedsat kapacitet pga. lave vandstande i de floder, der nedkøler værkerne, siger Troels Skipper, kommerciel chef i energiselskabet OK.

Ifølge energiselskabet OK skal vi helt tilbage til energikrisen i 2022 for at finde en måned med en højere gennemsnitlig elpris, end den vi har set i august.

Den gennemsnitlige elpris er opgjort som den rå spotpris på el inklusiv moms, men uden afgift og tariffer. Ud over disse faste omkostninger til Energinet og det lokale netselskab betaler elkunder evt. også tillæg og/eller abonnement til elselskabet, skriver OK i en pressemeddelelse. 

Energiselskabet Andel har tidligere på året vurderet, at strømprisen i sommeren 2026 formentlig ville blive højere end normalt. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...