Delte nøgenvideo af ekskæresten - på politistationen gik det galt igen

Opholdet hos politiet endte med endnu en sigtelse.

En 31-årig mand blev taget på politistationen i Næstved, og her blev han sigtet for endnu et forhold.

En 31-årig mand blev taget på politistationen i Næstved, og her blev han sigtet for endnu et forhold.

Foto: Robert Hendel

Et opgør i Faxe mellem to ekskærester endte lørdag med en tur på politistationen for en 31-årig mand.

Han havde delt en video, hvor hans 20-årige ekskæreste optrådte nøgen, og det førte til, at politiet klokken 18.37 anholdt ham. 

Manden blev herefter sigtet ham for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om deling af billeder og kørt til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt.

Da han bagefter skulle føres ind i detentionen, kom endnu en sigtelse til, fremgår det af døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den anholdte mand sparkede til en luge i døren, så den gik i stykker. Derfor blev han også sigtet for hærværk. 

Manden blev løsladt igen søndag klokken 9.37, men mødet med politiet blev et dyrt bekendtskab for den 31-årige mand.

Han forlod politistationen med to bøder på i alt 10.000 kroner. Oven i dem kommer to bidrag til Offerfonden på 2000 kroner.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...