Werder Bremen melder Jens Stage færdig for 2026

Jens Stage var med i landsholdstruppen, som i juni spillede testkampe mod DR Congo og Ukraine. (Arkivfoto).

Jens Stage var med i landsholdstruppen, som i juni spillede testkampe mod DR Congo og Ukraine. (Arkivfoto).

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Jens Stage var efter et par fremragende sæsoner i Werder Bremen udtaget til landsholdets testkampe mod DR Congo og Ukraine.

Men den 29-årige midtbanespiller er nu sat alvorligt tilbage, og han kommer ifølge sin klub ikke på banen på denne side af nytår.

I sidste træning før ligapremieren mod Freiburg pådrog Stage sig en alvorlig muskelskade, lyder meldingen.

- Det er en virkelig bitter pille at sluge for Jens, og vi vil nu gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at hans genoptræning forløber så gnidningsfrit som muligt, og at han kan vende tilbage i form så hurtigt som muligt.

- I betragtning af skadens alvor forventer vi dog ikke, at Jens kommer på banen igen i år. Det er naturligvis også et stort slag for os som hold, fordi Jens er en nøglespiller for os – både på og uden for banen, siger cheftræner Daniel Thioune til Werders hjemmeside.

Stage spillede 84 minutter og scorede et mål, da Werder for en uge siden slog Luneburger Hansa i DFB Pokal.

RITZAU

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...