Chelsea fortsætter oprustning med argentinsk mur

Emiliano Martinez og Argentina tabte VM-finalen til Spanien i juli. (Arkivfoto).

Emiliano Martinez og Argentina tabte VM-finalen til Spanien i juli. (Arkivfoto).

Foto: Agustin Marcarian/Reuters

Premier League-klubben Chelsea har fundet forstærkning til målmandsposten hos en ligarival.

Søndag er den argentinske målmand Emiliano Martinez blevet købt i Aston Villa og udstyret med en treårig kontrakt. Det oplyser Chelsea på sin hjemmeside.

- Det var en let beslutning for mig at skifte til Chelsea. Jeg er helt på månen og kan ikke vente med at komme i gang med at spille, siger Martinez.

- Jeg er meget passioneret, og jeg spiller med hjertet. Jeg vil give 100 procent i hver eneste kamp.

Argentineren nåede at spille 256 kampe i løbet af sine seks år i Aston Villa. I den periode var han med til at vinde Europa League og deltage i Champions League.

Martinez var førstemålmand, da Argentina vandt VM-guld i 2022 og VM-sølv i 2026. I alt har han spillet 67 landskampe for de tidligere verdensmestre siden debuten i 2021.

Han skriver sig på listen over et hav af nye spillere, der er kommet til Chelsea denne sommer.

Ud over at have fået en række spillere tilbage fra lejeophold, har klubben nu betalt en overgangssum for ti spillere, imens Jordan Henderson er kommet til på fri transfer.

I alt har Xabi Alonso brugt over tre milliarder kroner på nye spillere. Heriblandt finder man Morgan Rogers som den dyreste. Også han kom til Chelsea fra Aston Villa, der til gengæld har fået angriberen Nicolas Jackson den anden vej.

RITZAU

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...