Undrer du dig også over betonklodserne i hovedgaden? Her er forklaringen

Der er sat betonklodser op i Taastrup Hovedgade.

Der er sat betonklodser op i forbindelse med høstfest i Taastrup Hovedgade.

Der er sat betonklodser op i forbindelse med høstfest i Taastrup Hovedgade.

Foto: Kasper Ellesøe

Når der er fest i Taastrup Hovedgade er der normalt ikke spærret af med betonklodser, men det er anderledes i år, fortæller Tina Pihl, formand for Taastrup Bymidte og Erhvervsforening. 

Det handler om sikkerhed, men hun vil gerne understrege én ting. 

- Det har ikke noget at gøre med, hvad der ellers sker i byen for tiden, siger Tina Pihl med henvisning til blandt andet skriverier om utryghed og melding om et slagsmål i juli i hovedgaden.

- Det er terrorsikring, og det skyldes nogle nye retningslinjer, om at hvis man samler 1000 mennesker, så skal man sætte den slags betonklodser op, og vi forventer samlet set omkring 5000 mennesker til høsten. Det er alle byer, der holder den slags fester, der er udsatte, siger hun.

Også under viadukten er der sat betonklodser op i høstfestens anledning.
Også under viadukten er der sat betonklodser op i høstfestens anledning. Foto: Kasper Ellesøe

Stor velvilje

Tina Pihl fortæller, at det kom lidt bag på folkene i erhvervsforeningen, der står for høstfesten i Taastrup Hovedgade, for de sidste 25 år har man blot søgt tilladelse hos Høje-Taastrup Kommune om at lukke gaden af for at afholde festerne. 

Faktisk var det først i begyndelsen af ugen, at alvoren gik op, om der skulle sættes betonklodser op, og så skulle der arbejdes hurtigt for at kunne afholde festen.

- Kommunen har været virkelig hjælpsomme, og politiet har sørget for at vi kunne få tilladelsen hurtigt, og alle har virkelig knoklet, fortæller Tina Pihl.

- Faktisk mødte der fire mænd fra kommunen op lørdag morgen klokken 06.00 for at hjælpe. Det viser, at der er en stor velvilje også fra kommunen til det, og det betyder rigtig meget, siger hun.

Tina Pihl fortæller, at hun blev kontaktet af en lokalbetjent i forbindelse med et af sommerens musikarrangementer i Taastrup Hovedgade, som nævnte, at man altså ikke bare lige måtte samle så mange mennesker uden tilladelse.

Skulle hun så have været mere opmærksom? Ja, lyder erkendelsen.

- Vi har egentlig bare gjort, som vi plejer, og vi er bare lokale frivillige, der holder en fest. Måske skulle jeg have været mere opmærksom, da jeg talte med betjenten for nogle uger. Så jeg tager på mig, at jeg skulle have tjekket op på det, siger Tina Pihl.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...