Vi er heldige i Egedal. Vi står op om morgenen, der er strøm i kontakten og vand i hanen. Mobiltelefonen og betalingskortet virker. Hjemmeplejen kører, og supermarkedet får varer. Vi har vænnet os til, at samfundet bare fungerer. Men fred og stabilitet er ikke en naturlov. Et længerevarende strømsvigt, cyberangreb, svigt i vandforsyningen, ekstremt vejr, terror eller i værste fald en sikkerhedspolitisk konflikt kan hurtigt ændre vores hverdag. Derfor undrer det Liberal Alliance, at vi stadig venter på handling omkring det §17, stk. 4-udvalg om beredskab, som Byrådet har drøftet, og som konstitueringspartierne med borgmesteren i spidsen selv har ønsket.
Parti - Egedal skal være klar, når krisen rammer