Vi har et herligt sprog, men det er et meget lille sprog, der er under stigende pres udefra. Flere engelske ord sniger sig ind og bliver for mange en naturlig del af sproget. Derfor skal det danske sprog beskyttes og passes på. Den opgave vil den radikale kulturminister Zenia Stampe gerne stille sig i spidsen for, hvilket bestemt tjener hende til ære.
- Denne leder udtrykker Sjællandske Nyheders holdning.
Nogle vil indvende, at det danske sprog altid har været en dynamisk størrelse, hvor der i årevis er blevet optaget låneord fra eksempelvis tysk og fransk. Men det handler om at finde balancen, og nu er den ved at tippe, så mængden af danske ord bliver mindre, mens mængden af engelske udtryk i vort sprog vokser eksplosivt. På den måde bliver det danske sprog fattigere.
For nylig var jeg til et arrangement om kunstig intelligens, og her sagde professorer og andre kloge mennesker fra Danmark konsekvent AI (artificial intelligence) om kunstig intelligens, hvorimod den norske professor i panelet sagde KI (kunstig intelligens) om kunstig intelligens.
I det hele taget kan vi lade os inspirere af nordmændene, når det handler om at beskytte sproget. Nordmændene beskytter deres sprog markant mere aktivt, politisk og institutionelt, end vi gør i Danmark. Hvor man i Danmark traditionelt lader sproget udvikle sig frit, har Norge valgt en statsstyret og lovmæssig tilgang for at sikre norsk som et samfundsbærende sprog mod især engelsk dominans.
Norge indførte i 2021 en sproglov, som slår fast, at staten har ansvaret for at sikre, at norsk kan bruges på alle samfundsområder. Deroppe kalder de eksempelvis et USB-stick for en ”minnepinn” og en tablet for et ”nettbrett”.
Som et led i sin kamp for det danske sprog vil kulturminister Zenia Stampe give Dansk Sprognævn en mere aktiv rolle og bringe public service-mediernes ansvar for det danske sprog ind i de kommende medieforhandlinger. Dansk Sprognævn får dog ikke adgang til en bødeblok, men nævnet får en autoritet og ret til at gå foran og påtale, når noget gør vores sprog fattigere. Det er på tide, at en sprogautoritet som Dansk Sprognævn får retten og pligten til at komme med en løftet pegefinger, når det går for vidt med brugen af engelske udtryk i sproget.
Vi er kun seks millioner mennesker i det her skønne land, og hvis vi ikke tænker over, hvordan vi passer på dansk som sprog, så risikerer vi, at der er færre, der taler det i fremtiden, og at vi mister forståelsen for de store litterære klassikere, sange og salmer. Kampen for det danske sprog handler nemlig også om at bevare forbindelsen til vores historie. Der er så meget historie i sproget, og vi har alle et ansvar for at dyrke vores eget sprog og lade være med at forfalde til sproglig dovenskab, hvor vi kommer til at udskifte gode danske ord med engelske ord.