Alberte Winding sætter ord på den danske sangskat i Nivå

Med sangen 'Lyse nætter' fra 1991 skrev Alberte Winding sig dette forår ind i musikhistorien som danskernes nummer 1 på DRs Top100, der er den hidtil største hitliste over dansksprogede sange.

Med sangen 'Lyse nætter' fra 1991 skrev Alberte Winding sig dette forår ind i musikhistorien som danskernes nummer 1 på DRs Top100, der er den hidtil største hitliste over dansksprogede sange.

Foto: Les Kaner

Hvilken betydning har det danske sprog for vores sangkultur, og hvordan har det udviklet sig gennem tiden? Det er blandt spørgsmålene, når Nivaagaards Malerisamling onsdag den 2. september inviterer til en gratis samtale om den dansksprogede musikbølge.

Her kan publikum møde musiker, forfatter og skuespiller Alberte Winding, sprogforsker og Politiken-klummeskribent Marianne Rathje samt litteraturformidler Lea Fløe Christensen, der er moderator for arrangementet.

Samtalen tager udgangspunkt i sprogets rolle i dansk musik fra tidligere generationer og frem til i dag. Deltagerne vil blandt andet se nærmere på, hvordan sproget har ændret sig, og om der fortsat findes fælles træk på tværs af generationernes sangtekster.

Hvis vejret tillader det, foregår arrangementet i Nivaagaards park ved museets særlige Reservat for truede ord. Reservatet blev etableret i 2005 med hjælp fra sprogprofessor Jørn Lund og har siden skabt debat og nysgerrighed om det danske sprogs udvikling.

Arrangementet finder sted fra klokken 17 til 18 og er gratis for årskortholdere eller gæster med betalt entré. Tilmelding sker via nivaagaard.dk, og antallet af pladser er begrænset.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...