TV 2 øger omsætningen og får flere Play-abonnenter

TV 2 har onsdag offentliggjort nye regnskabstal for årets første seks måneder.

Den kommercielle public service-station omsatte for 2,2 milliarder kroner i første halvår mod 2,1 milliard kroner i samme periode sidste år.

Det svarer til en stigning på fem procent og er især drevet af TV 2's digitale omsætning.

Både TV 2's abonnements- og reklameomsætning er steget i årets første seks måneder, viser regnskabet.

Her er der tale om en stigning på henholdsvis 5,6 procent og 4,6 procent sammenlignet med samme periode i 2025.

Den forbedrede abonnementsomsætning skyldes, at der siden årsskiftet har været en stigning i antallet af abonnenter på streamingtjenesten TV 2 Play.

Ifølge TV 2's finansdirektør, Jakob Fink, ligger public service-stationens styrke i kombinationen af nyheder, programmer og sport.

- Første halvår viser meget tydeligt, hvad TV 2 er sat i verden for. Når danskerne samles om store nyhedsbegivenheder, stærke danske programmer og sport, der engagerer bredt, lykkes vi med den public service-opgave, der både handler om indhold og om at nå ud til danskerne dér, hvor de er, udtaler han i forbindelse med regnskabet.

RITZAU

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...