Budget er uden besparelser - kalder til borgermøde

Budgetlægningen er i fuld gang i Holbæk Kommune, og herfra lyder meldingen, at budgetforslaget er uden besparelser for første gang i mange år. 

Kommunalpolitikerne  har været samlet til budgetseminar som startskuddet til den kommende tids budgetforhandling. Der er plads til at investere i velfærd på blandt andet børnespecialområdet og opretholde et højt anlægsniveau, der kan matche kommunens befolkningsvækst, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Her fremgår det også, at det er muligt at forhøje den såkaldte "buffer" i budgettet, og at politikerne har 15 millioner kroner til politisk prioritering i de kommende budgetforhandlinger.

Borgermøde 1. september

Om det og meget andet kan man høre mere om på et borgermøde tirsdag 1. september klokken 18.30-20.30 i Elværket i Holbæk.

Her bliver budgetmaterialet til høringen fremlagt, man kan møde partierne og få en dialog om prioriteringer og budget. Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen vil byde velkommen og gennemgå budgetforslaget. 

Herefter får alle partierne mulighed for at fremlægge deres syn på "rigets tilstand", og man kan besøge udvalgsstande, hvor politikerne vil stå klar til dialog.

Der rundes af med en åben debat om budgettet. Alle er velkomne til at deltage i borgermødet.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...