Kirkerne på Tuse Næs og omegn fejrer Skabelsestiden med en række fællesaktiviteter i september og oktober, der spænder fra naturdage til foredrag, festival og gudstjenester.
Søndag 6. september klokken 9.00 starter Naturens Dag i Hagested. Samme dag klokken 15.00 kan man deltage i friluftsgudstjeneste i Udby Folkekirkeskov sammen med naturformidler Martin Keller, der blandt andet er kendt fra DR’s børneprogram 'Naturpatruljen'.
Tirsdag 8. september klokken 16.30 inviterer konfirmandstuen ved Udby Kirke til ’Hånd & Ånd’. Senere samme dag klokken 18.30 er der fællesspisning og aftengudstjeneste i konfirmandstuen. Begge arrangementer kræver tilmelding på kirkens hjemmeside og er gratis.
Onsdag 16. september klokken 19.00 kan interesserede høre forsker Toke Haunstrup holde foredrag i konfirmandstuen ved Udby Kirke. Emnet er forbrug, overflod og trivsel, og der bydes på kaffe, te og kage. Også her skal man tilmelde sig på kirkens hjemmeside.
Søndag 20. september arrangerer kirkerbe en bustur til den grønne éndags-festival 'Skaberværk' i Roskilde. Turen varer fra klokken 11.30 til 19.00 og byder på workshops, hygge, debatter i biskoppens have, og festgudstjeneste i Roskilde Domkirke. Tilmelding skal ske på kirkens hjemmeside senest fredag 11. september.
Fredag 2. oktober klokken 19.00 er der Vesper og Viser i Udby Kirke og Huset på Næsset, og lørdag 3. oktober slår Tuse Næs-hallen dørene op til æblefestival og markedsplads klokken 10.00 til 15.00.
Søndag 4. oktober klokken 10.00 afsluttes aktivitetsrækken med høstgudstjeneste, frokost og foredrag om Frans af Assisi i Udby Kirke. Arrangementet er gratis, og tilmelding foregår på kirkens hjemmeside.
Man kan finde flere oplysninger og tilmelde sig på kirkernepaatusenaes.dk, hvor der også er information om kommende gudstjenester og Hagestedaftner.