Nicki Pedersen giver genvalg til VM-finale i speedway

Leon Madsen er helt som forventet blandt de kørere, landstræner Nicki Pedersen har peget på til VM-finalen. (Arkivfoto).

Leon Madsen er helt som forventet blandt de kørere, landstræner Nicki Pedersen har peget på til VM-finalen. (Arkivfoto).

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Speedwaylandstræner Nicki Pedersen sætter i lørdagens finale ved hold-VM sin lid til den samme flok, som bragte Danmark frem til finalen.

Akkurat som i semifinalen for tre uger siden består det danske hold af grandprixtrioen Michael Jepsen Jensen, Leon Madsen og Anders Thomsen samt den tredobbelte europamester Mikkel Michelsen og reserven Frederik Jakobsen.

Det oplyser Nicki Pedersen, som ikke for alvor var i tvivl om sit mandskab.

- Jeg giver genvalg til hele banden. De er alle i god form, og jeg synes, at de fungerede rigtig godt sammen som hold i semifinalen i Riga, siger landstræneren.

Lørdagens VM-finale køres på det polske nationalstadion i Warszawa. Dagen inden mødes den danske VM-delegation i den polske hovedstad, hvor der er mulighed for at træne på den nyanlagte bane.

Danmark er den næstmest vindende nation ved hold-VM gennem historien, men danskerne vandt senest guld i 2014. Dengang var den nuværende landstræner blandt Danmarks kørere.

RITZAU

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...