14 år for bandeskud: Kuglen ramte millimeter fra hjertet

En mand skød gennem et vindue i Holbæk og ramte sit offer i ryggen. Landsrettens dom lyder på 14 års fængsel

Østre Landsret i København har tirsdag udmålt en straf på 14 års fængsel til en 28-årig mand, der skød og ramte en mand i Holbæk i januar 2024. Dommen er en stadfæstelse af byrettens dom. (Arkivfoto).

Østre Landsret i København har tirsdag udmålt en straf på 14 års fængsel til en 28-årig mand, der skød og ramte en mand i Holbæk i januar 2024. Dommen er en stadfæstelse af byrettens dom. (Arkivfoto).

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Østre Landsret har dømt en 28-årig mand for drabsforsøg, da han skød gennem et vindue i Holbæk og ramte en mand fra en rivaliserende gruppering i ryggen.

Det oplyser Statsadvokaten i København tirsdag på meddelelsestjenesten Anklager Update.

Straffen til Suleiman Salem Rajab lyder på 14 års fængsel - helt ligesom byrettens dom.

Desuden får han et forbud mod at færdes og opholde sig i Holbæk Kommune i ti år.

Skyderiet fandt sted i Apotekerhaven i Holbæk om aftenen 30. januar 2024.

Sagens offer - en 23-årig mand - sad i sin lejlighed, da et skud gik gennem vinduet og ramte ham i ryggen.

Ifølge Sjællandske Nyheder passerede kuglen få millimeter fra hjertet. Den 23-årige overlevede, men fik alvorlige skader.

Tidligere har Suleiman Salem Rajab ifølge mediet erkendt at have affyret skuddet. Dog har han forklaret, at han ikke havde til hensigt at dræbe nogen, men alene ville skræmme den 23-årige.

Han fastholdt også, at han troede, at lejligheden var tom.

RITZAU

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...