Plantebyttemarked og open mic på bibliotekerne

Hver måned har Egedal Bibliotekerne nye oplevelser, fællesskaber og arrangementer for voksne, og i september måned kan borgerne se frem til et tætpakket program.

Tirsdag den 15. september fra klokken 19.00 til 21.00 vises en japansk film på Ølstykke Bibliotek, hvor man følger Hiroyama og hans liv som rengøringshjælp på Tokyos offentlige toiletter. Filmen vandt prisen i Cannes for bedste skuespiller og er et mesterværk af Wim Wenders.

Lørdag den 19. september fra klokken 10.00 til 13.00 er der plantebyttemarked i Smørum, hvor man kan komme og købe, sælge eller bytte sine planter. Alle er velkomne til at sætte en bod op på plænen foran biblioteket og tilmelding er ikke nødvendig.

Næste arrangement er tirsdag den 22. september fra klokken 19.00 til 21.00, hvor den står på forfatterforedrag på biblioteket i Ølstykke. Her kan man høre den anmelderroste forfatter Anders Ibsen fortælle om sin bog ”Sirus- Det som overfalder dig”. Bogen omhandler en fiktiv konflikt mellem Danmark, Nato og USA om Grønland.

Samme dag fra klokken 17.00 til 19.00 er der på biblioteket i Stenløse "Open mic". Har man musik i fingrene eller sang i stemmen, som man gerne vil dele, så kan man komme til "Open Mic" i Loungen i Stenløse Kulturhus og oplev en hyggelig aften med levende musik, lokale talenter. Gratis entré.

Middag

De sidste to arrangementer finder begge sted på biblioteket i Stenløse. Lørdag den 26. september fra klokken 11.00 til 14.00 er der "reparationscafé". Her står frivillige hjælpere står klar til at reparere alt fra cykler til kaffemaskiner og højtalere. Det er gratis og uden tilmelding.

Endelig afvikles arrangementet "Vi spiser sammen" onsdag den 30. september fra klokken 17.00 til 20.00 i Stenløse. Her vil deltagerne spise og synge sammen samt dyrke fællesskabet.

- Vi får besøg af Lærke og Ragnhild fra Egedal Arkiv og Museum, som tager os med ud i landskabet – til markerne, til arbejdet og til glæden, når høsten kommer i hus, lyder det fra Egedal Bibliotekerne.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...