Kunst skal støtte Læger uden Grænser

Her er et af de kunstværker, som bliver udstillet i Ikea i Gentofte, og som du kan købe.

Her er et af de kunstværker, som bliver udstillet i Ikea i Gentofte, og som du kan købe.

Foto: Johan Scheller

Lørdag 5. september åbner Ikea Gentofte udstillingen ’Kunst redder liv’, der er skabt i samarbejde med Læger uden Grænser og det frivillige projekt Kunst der Hjælper.

Udstillingen er integreret i et af varehusets showrooms, hvor de besøgende kan opleve og købe kunstværker i hjemlige rammer. Ved åbningen klokken 9.30 kan gæsterne møde en af de kunstnere, der har doneret et værk, og høre mere om projektet.

- I Ikea ønsker vi at skabe en bedre hverdag for de mange mennesker, og med ’Kunst redder liv’ kan vi tilbyde vores kunder en mulighed for at kombinere interessen for kunst med støtte til en vigtig sag. Vi er stolte af at bidrage til et initiativ, hvor kunsten får et større formål, siger Peter Langskov, varehuschef i Ikea Gentofte, i en pressemeddelelse.

Udstillingen er en del af et landsdækkende samarbejde mellem Ikea Danmark, Kunst der Hjælper og Læger uden Grænser. En række danske kunstnere har doneret værker, som sælges til priser, der skal gøre original kunst mere tilgængelig.

Overskuddet fra salget går til Læger uden Grænsers arbejde med medicin, behandling og lægehjælp til mennesker ramt af blandt andet krig, sygdomsudbrud og naturkatastrofer.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...