Købmand og kajakklub inviterer til kajakdag

Mobil Kajak Klub Vestsjælland stiller endnu en gang op med trailere, kajakker og udstyr foran Meny-købmanden i Kalundborg. Det sker lørdag den 29. august.

Mobil Kajak Klub Vestsjælland stiller endnu en gang op med trailere, kajakker og udstyr foran Meny-købmanden i Kalundborg. Det sker lørdag den 29. august.

Foto: Privatfoto

Lørdag den 29. august kan kunder og besøgende møde Mobil Kajak Klub Vestsjælland på parkeringspladsen foran Meny Kalundborg.

Fra klokken 10.00 til 14.00 kommer klubbens medlemmer og formand Lars Rohrmann med to trailere fyldt med kajakker og udstyr. Her kan besøgende høre om klubbens ture, fællesskab og mulighederne for både begyndere og erfarne kajakroere.

Der bliver også mulighed for at stille spørgsmål om valg af kajak, udstyr og vejen ind i en kajakklub.

- Kajaklivet handler om meget mere end selve sporten. Det handler om natur, oplevelser, motion og ikke mindst det fællesskab, man bliver en del af, siger Lars Rohrmann.

Besøgende kan deltage i en konkurrence, hvor tre personer kan vinde et års gratis medlemskab af Mobil Kajak Klub Vestsjælland. Yderligere seks vindere får hver en termoflaske fra Meny.

Arrangementet finder sted på parkeringspladsen ved Meny, Nørre Alle 133, Kalundborg.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...