Der findes en gammel og bekvem politisk disciplin - hvis virkeligheden ikke passer til ens politik, kan man altid begynde at diskutere, om virkeligheden nu også er helt rigtig.
Den disciplin behersker enhedslistens Pelle Dragsted til perfektion.
- Denne leder udtrykker Sjællandske Nyheders holdning.
Enhedslisten insisterer fortsat på at halvere momsen på alle fødevarer, selv om stort set hele det økonomiske fagmiljø advarer imod det. Forslaget er dyrt, administrativt besværligt og et temmelig upræcist redskab, hvis hensigten er at hjælpe mennesker med små indkomster. En del af gevinsten risikerer ovenikøbet at blive hængende andre steder end i kundernes lommer.
Det generer tilsyneladende ikke Dragsted synderligt. Danske økonomer er, mener han, meget ens tænkende. “Mainstreamøkonomer”, kalder han dem på næsten Trumpsk maner.
Man kan levende forestille sig reaktionen på venstrefløjen, hvis en borgerlig politiker stod over for en massiv klimavidenskabelig kritik og svarede, at danske klimaforskere jo også var påfaldende ens tænkende. At de var lidt for mainstream. Og at forskerne i øvrigt kunne stille op til Folketinget, hvis de ville bestemme.
Det ville med rette blive betragtet som et billigt forsøg på at slippe uden om den faglige viden.
Selvfølgelig skal økonomer ikke bestemme. Det skal politikere. Men politikere bestemmer på et oplyst grundlag, og hvis man vil gå imod et næsten enigt fagmiljø, skal man kunne byde på mere end blot mistænkeliggørelse.
Der findes en særlig tradition på dele af venstrefløjen for at betragte økonomisk videnskab som lidt mindre videnskabelig, når konklusionerne står i vejen for ideologien. Økonomerne er pludselig neoliberale, mainstream eller fanget i den samme tankegang. Dermed kan deres indvendinger lægges til side uden det besvær, det ville være faktisk at besvare dem.
Hos Alternativet har man faktisk lyttet til eksperterne - og lært af det. Politisk leder Franciska Rosenkilde mener nu, at en halvering af fødevaremomsen er alt for dyr i forhold til, hvad forbrugerne får ud af den. Partiet vil hellere bruge pengene anderledes og fastholde en grønnere profil med nulmoms på frugt og grønt.
Et politisk parti har altså lyttet til argumenterne, set på regnestykket og ændret standpunkt.
Den slags sker alt for sjældent i politik, hvor det i visse kredse betragtes som svaghed at indrømme, at nye oplysninger har flyttet én. Tilsyneladende læner dele af de folkevalgte sig hellere op af det mere end 100 år gamle legendariske politiske citat: Hvis det er fakta, så benægter jeg fakta.
Pelle Dragsted må gerne mene, at 17 milliarder kroner er godt givet ud på lavere fødevaremoms. Han må også gerne gå imod økonomerne. Men så må han tage deres argumenter alvorligt og besvare dem faktuelt.
Her kunne han med fordel kigge over på sine kolleger i Alternativet. De har gjort noget så usædvanligt i politik som at lytte til kritikken, se på regnestykket og konstatere, at deres tidligere standpunkt ikke holdt.
Man kan kalde det en kovending, hvis man vil. Man kan også bare kalde det at blive klogere.
Den mulighed står også åben for Pelle Dragsted.