DMI varsler søndag morgen, at der er vildere vejr på vej til Sjælland, da der i løbet af morgenen og frem til søndag eftermiddag er risiko for kraftig torden og hagl og lokale skybrud. Der kan falde mellem 15 og 25 milliliter regn.
Det første skybrud faldt søndag morgen ved 8–tiden i Helsingør. Det oplyser meteorolog ved DMI Thor Hartz til Ritzau.
Mere præcist er der ifølge meteorologen faldet 16 til 17 millimeter regn på en halv time.
Torden
Tordenvejret kan medføre risiko for lynbrande og fejl på elektriske systemer.
Søg ly for tordenvejr indendørs eller i en bil med lukkede vinduer, opfordrer DMI.
Søg ikke ly under træer. Undgå at bad eller at færdes på store åbne områder, når lyn og torden nærmer sig.
DMI skriver, at man ved skybrud skal være opmærksom på, at lavtliggende områder som kældre, vejbaner, viadukter og områder nær søer, åer og vandløb kan oversvømmes.
Det opfordres til at man ikke kører ud i vand, hvor man ikke kan vurdere dybden.
I aften kan der over de sydøstlige egne komme lidt eller nogen sol og spredte byger, som fortsat kan være med torden, ellers tørt med nogen eller en del sol. I nat mest klart og tørt vejr.