I flere generationer har Hørsholm været en kommune med en sund økonomi, god likviditet og styr på pengene. Vi er blandt de få kommuner, der har haft den laveste kommuneskat igennem mere end to årtier. Derudover har vi leveret en velfærd, som vi kan være stolte af.
Vi har nogle af landets bedste skoler med flotte afgangsresultater. Vi har velfungerende plejehjem og et højt serviceniveau på tværs af kommunen. Kort sagt har vi vist, at det er muligt at drive en effektiv kommune med omtanke for både borgernes penge og deres velfærd.
Men selv en veldrevet kommune kan komme under pres.
Skatten er ikke den nemme løsning
Når borgere spørger, hvorfor vi ikke bare hæver skatten, er svaret desværre ikke så enkelt. Omkring 33 procent af en skatteforhøjelse vil gå til andre kommuner gennem udligningssystemet. Pengene vil altså i vid udstrækning forsvinde ud af kommunekassen og ikke kunne bruges til øgede udgifter i Hørsholm.
Samtidig kan vi ikke blive ved med at bede borgerne om at betale mere i skat. Hørsholms borgere bidrager allerede betydeligt til samfundet gennem både indkomstskatter og ejendomsskatter. En kommune skal naturligvis have en ansvarlig økonomi, men den skal også respektere, at borgernes privatøkonomi er i fokus.
Det gælder i øvrigt også kommunen selv. Ligesom private husholdninger mærker vi konsekvenserne af stigende priser. Inflation og usikkerhed om energipriserne påvirker kommunens økonomi direkte. Når det bliver dyrere at drive skoler, plejehjem og vedligeholde veje, rammer det kommunens budgetter på samme måde, som når priserne stiger i den enkelte families husholdning.
825 millioner kroner forsvinder ud af kommunen
Hørsholm opkræver omkring 2,7 milliarder kroner i skatteindtægter. Men allerede i 2027 skal cirka 825 millioner kroner sendes videre gennem det kommunale udligningssystem. Det er et betydeligt beløb, som lægger et stort pres på kommunens økonomi.
Som om det ikke var nok, står vi over for yderligere udfordringer. Det økonomiske udgangspunkt for budget 2027 er forværret med 47 millioner kroner. Samtidig har Indenrigsministeriet nedjusteret kommunens beregnede sociale og demografiske udgiftsbehov. Den ændring betyder, at Hørsholm fremover skal betale omkring 20 millioner kroner mere i udligning i 2027.
Jeg må desværre konstatere, at staten i stigende grad lægger kommuner som Hørsholm i et økonomisk jerngreb.
Morten Slotved (K), borgmester Hørsholm Kommune
Det er en udvikling, jeg har svært ved at genkende i kommunens virkelighed. Vi oplever tværtimod stigende udgifter på nogle af de mest sårbare velfærdsområder. Ikke mindst på de specialiserede børne- og voksenområder og på specialundervisningen. Udgifterne forventes her at stige markant i de kommende år.
Derfor virker det paradoksalt, at kommunen samtidig pålægges yderligere udligningsbetalinger oven i de cirka 800 millioner kroner, vi allerede sender videre hvert år.
Et økonomisk jerngreb om Hørsholm
Jeg må desværre konstatere, at staten i stigende grad lægger kommuner som Hørsholm i et økonomisk jerngreb. De voksende udligningsbidrag reducerer vores muligheder for selv at prioritere og udvikle den lokale velfærd, som borgerne forventer og har krav på.
Vi står derfor foran det sværeste budgetforløb i min tid som borgmester.
Men én ting ligger helt fast. Jeg vil fortsat arbejde for at beskytte velfærden. Jeg vil arbejde for at fastholde et godt serviceniveau. Og jeg vil kæmpe for, at Hørsholm fortsat skal være et godt sted at være barn, voksen og ældre.
For økonomisk ansvarlighed handler ikke kun om tal i et regneark. Det handler om at sikre, at vi også i fremtiden kan passe godt på de mennesker, som kommunen er til for.