Gratis koncert med lokale musikere

Det lokale band Zapla går på scenen 4. september i Ringsted Kulturhus.

Det lokale band Zapla går på scenen 4. september i Ringsted Kulturhus.

Foto: Villads Vadmand

Sving forbi Ringsted Kulturhus på Ringstednatten 4. september og oplev en koncert med energi og eksperimenterende toner, når Ringsteds unge lokale band Zapla går på scenen. Denne dag er der fri entré, og baren er åben.

- Med en energisk og eksperimenterende tilgang, skaber Zapla øjeblikke med både spænding, power og energi, men også ærlighed, sårbarhed og fantasi. Zapla er vores lokale band med fem unge gutter, der blandt andet har deres hverdag på MSG, skriver Ringsted Kulturhus i en pressemeddelelse.

Bandet har rødder i pop og rock, men med input fra synth og den elektroniske-musikalske verden bevæger de sig ud i en ny og spændende lyd, står der i pressemeddelelsen.

Som Support kommer gruppen Linus, der laver dansk musik med personlige tekster og et varmt, roligt lydunivers. 

Koncerten begynder klokken 19.30 og finder sted i Salen i Ringsted Kulturhus.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...