Ny donation skal udvikle pigefodbolden

Ved overrækkelsen af årets donation fra Høje Taastrup Dagen glædede begge klubber sig over støtten.

Ved overrækkelsen af årets donation fra Høje Taastrup Dagen glædede begge klubber sig over støtten.

Foto: Presse

Ved overrækkelsen af årets donation fra Høje Taastrup Dagen glædede Taastrup FC og Fløng-Hedehusene Fodboldsig over støtten.

De to klubber har nemlig modtaget 68.652 kroner fra Høje Taastrup Dagen. De to klubber deler beløbet og fordeler pengene til aktiviteter, oplevelser og initiativer, der styrker pigefodbolden i Høje-Taastrup Kommune.

Klubledelserne ser nu frem til at omsætte pengene til konkrete tilbud for pigerne. Målet lyder, at flere piger skal begynde på fodbold, og at klubberne tilbyder rammer, som giver pigerne lyst til at fortsætte, når de bliver ældre.

Støtten kan dække camps, sociale arrangementer og fælles oplevelser ud over den ordinære træning og kamp. For både børn og unge spiller klubliv en rolle for venskaber, sammenhold og en følelse af at høre til. Klubberne lægger vægt på sociale aktiviteter for at fastholde pigerne.

De nye midler kommer både de yngste til gode, når de stifter bekendtskab med sporten, og de ældre, hvor fællesskabet får større betydning for lysten til at fortsætte. Samtidig giver støtten mulighed for at tænke i nye initiativer, som ofte kan være svære at finansiere gennem den almindelige klubdrift.

- Vi er meget taknemmelige og oprigtigt benovede over beløbets størrelse. Det giver os mulighed for at skabe ekstra gode oplevelser for pigerne og tænke lidt større, når vi planlægger kommende aktiviteter, lyder det fra klubber.

Hos Rotary i Høje-Taastrup Kommune, som står bag Høje-Taastrup Dagen, glæder Annette Bache sig over, at det er lykkedes at samle penge ind til klubberne.

- Det betyder rigtig meget for Rotary igen at komme på landkortet i Høje-Taastrup. Rotarys tre bærende ben er henholdsvis Foundation, ungdomsudveksling og erhvervsnetværk. At vi med en vellykket Høje Taastrup Dagen kan donere næsten 70.000 kroner til pigefodbold, er derfor en kæmpe præstation, som vi er utrolig stolte af i Rotary, siger Annette Bache, der fik ideen til Høje-Taastrup Dagen.

Høje Taastrup Dagen samler lokale til fælles formål

Høje Taastrup Dagen blev etableret som en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor borgere, foreninger, frivillige og lokale virksomheder mødes til en fælles dag og bidrager til lokale formål. Initiativet begyndte i 2023, og den første Høje Taastrup Dag fandt sted i 2024.

I år modtager pigefodbolden overskuddet, så støtten går direkte til aktiviteter for piger i Høje-Taastrup Kommune. Pengene blev samlet ind gennem aktiviteter på Høje-Taastrup Dagen, blandt andet i Taastrup og omkring hovedgaden, hvor Rotary deltog under sommerfesten i Taastrup Hovedgade.

Taastrup FC og Fløng-Hedehusene Fodbold retter en fælles tak til Rotary samt til de virksomheder, frivillige og borgere, som har medvirket ved arrangementet.

Nu starter arbejdet med at udvælge ideer, der kan gøre en forskel for pigerne i klubberne. Målet er klart: flere piger skal få lyst til at spille fodbold, og flere skal have lyst til at blive i sporten.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...