Efter højmessen søndag den 30. august åbner Stavnsholtkirken dørene for en fernisering med billedkunstner Susanne Hvidtfeldt Hansen. Kirkens sognegård vil i løbet af efteråret rumme hendes malerier og invitere besøgende til at opleve et udvalg af hendes værker.
Ferniseringen starter klokken 12 søndag, hvor Susanne Hvidtfeldt Hansen vil præsentere sine værker. Hun har malet en stor del af livet, og arbejder i sine billeder med både abstrakte og figurative elementer.
Kunstnerens billeder vil hele efteråret være udstillet i Stavnsholtkirken på Farum. Udstillingen kan besøges i kirkekontorets åbningstid og søndag formiddage.