Sjællands Universitetshospital har lanceret et moderne sørgebind. Tak for det. En lille vinge med teksten ”Jeg har mistet”, der kan sættes på tøjet, skal gøre det lidt nemmere at være i sorg.
- Denne leder udtrykker Sjællandske Nyheders holdning.
Hver enkelt af os vil opleve sorg på et eller andet tidspunkt i vores liv. Næsten 2 mio. danskere mister på et tidspunkt en forælder, en søskende, en ægtefælle eller et barn.
Men som samfund har vi mistet evnen til at tale om sorg og død. Især med dem, der står midt i det. Sørgedragt, sørgetid og fælles afsked med den døende er i dag afløst af en professionel håndtering fra sundhedspersonale, begravelsesforretninger og advokater. Og sorgen er en privat sag, som vi andre har svært ved at nærme os.
Men sorg påvirker arbejdsevne, indlæring, helbred og livskvalitet. Det kan invalidere et menneske og have store konsekvenser, hvis den sørgende mødes med misforstået tavshed og isolation. Og i følge det Nationale Sorgcenter mener to ud af tre danskere, at det er svært at tale med mennesker i sorg, og at sorg er et tabu. Samtidig har den sørgende sjældent kræfter til selv at række ud. Her kan vingen hjælpe.
Den inviterer ind i en sårbarhed, hvor det er okay for andre at spørge. At hele nabolaget, klassen eller arbejdspladsen ved, hvad der er sket – men lader som ingenting, er alt andet lige værre.
Med den lille vinge kan det forhåbentligt blive lidt mindre akavet at henvende sig til et barn, en ung eller en voksen i sorg. Ikke for at tale stolper op og ned, men for at vise sin medfølelse og sympati.
Også som samfund har vi brug for flere initiativer som det fra Sjællands Universitetshospital.
Deloitte har regnet sig frem til, at kompliceret sorg koster 3,4 mia om året i sygefravær, udgifter til sygedagpenge, nedsat produktivitet mv. Vi er simpelthen for dårlige til at gribe ind, før man bliver syg af sorg.
Den lille vinge kan ikke erstatte professionel hjælp for dem, der har brug for det. Men sorg og død skal ikke bare overlades til de professionelle. Vi kan alle sammen bidrage til, at sørgende ikke står alene. Kontakten til mennesker i dagligdagen er vigtig for at bevare fodfæstet og forbindelsen til hverdagslivet.
Det er med sorg som med glæde: Vi skal leve med begge dele. Vi skal tale om begge dele.