Der findes øjeblikke på et hospital, hvor sygdom, bekymringer og lange behandlingsforløb for en stund træder i baggrunden. Hvor et barn, der ellers er tynget af smerter eller usikkerhed, pludselig bryder ud i latter. Som speciallæge har Guðný Erla Steingrímsdóttir fra Smørum oplevet de øjeblikke på tæt hold. Derfor har hun nu sat sig for at give noget tilbage til de mennesker, der skaber dem.
Som læge har hun set forskellen - nu arrangerer Guðný klovneløb
Som læge har Guðný Steingrimsdóttir oplevet, hvordan hospitalsklovne kan få bekymringer til at vige for smil og latter. Nu samler hun Smørum om et løb til fordel for Danske Hospitalsklovne.