18-årig mand er død i sammenstød mellem bil og lastbil

Sydøstjyllands Politi rykkede tirsdag ud til en ulykke, hvor en lastbil og en personbil var involveret. Føreren af personbilen - en 18-årig mand - er død i ulykken. (Arkivfoto).

Sydøstjyllands Politi rykkede tirsdag ud til en ulykke, hvor en lastbil og en personbil var involveret. Føreren af personbilen - en 18-årig mand - er død i ulykken. (Arkivfoto).

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tirsdag morgen er der sket en trafikulykke på Bredsten Landevej ved Filskov nord for Billund.

Her er en lastbil og en personbil stødt sammen.

Sydøstjyllands Politi oplyser på meddelelsestjenesten Politi Update, at en 18-årig mand har mistet livet i ulykken.

Hans nærmeste pårørende er underrettet om dødsfaldet, lyder det videre.

Manden sad bag rattet i personbilen, og ingen andre er kommet til skade.

Ifølge P4 Trafik er ulykken sket i krydset mellem Bredsten Landevej og Sølundvej.

Politiet skriver kort efter klokken 09.00 tirsdag, at vejen ved ulykkesstedet er spærret og forventes at være det omkring en time endnu.

Sydøstjyllands Politi har tilkaldt en bilinspektør, som skal undersøge årsagen til ulykken.

Ulykken blev anmeldt til politiet klokken 07.16 tirsdag.

RITZAU

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...