Tirsdag 8. september inviterer Næstved Bibliotek og Bio Næstved til en særlig fejring af FN’s internationale læsedag. Arrangementet finder sted i Bio Næstved fra klokken 19.00 til 21.00 og henvender sig til alle, der ønsker at tage en pause fra hverdagen og gøre plads til ro, fordybelse og læselyst.
Aftenen begynder med at bibliotekets to kulturformidlere, byder velkommen i biografens sale. De introducerer Read Hour, den verdensomspændende markering af læsedagen, og tilbyder deltagerne både inspiration og et udvalg af bøger. Deltagere, der ikke selv har bøger med, får mulighed for at vælge blandt bibliotekets udvalgte titler.
Herefter får gæsterne en halv times litterær lydmeditation, hvor musiker Stine Grøn kombinerer hendes klaverspil og stemme med oplæsning af udvalgte romanpassager. Stine Grøn er den ene halvdelen af gruppen IRAH, og har også arbejdet med flere kunstnere blandt andet Oh Land, Kira Skov og Poul Dissing.
Efter lydmeditationen er en pause på et kvarter, derefter går alle i gang med Read Hour: En time dedikeret kun til læsning i biografsæderne. Her skaber arrangørerne plads til, at gæsterne kan fokusere på deres egne bøger, uden forstyrrelser. Når klokken nærmer sig 21.00, afsluttes aftenen.
Der er et begrænset antal pladser til arrangementet. Prisen for deltagelse er 20 kroner, og tilmelding foregår via Bio Næstveds hjemmeside under datoen 8. september.