Fællesskab og traditioner i fokus ved årets høstfest

Fredag 11. september fylder halmballer, musik og aktiviteter Rådhuspladsen i Vallensbæk, når Høstfestivalen vender tilbage. Lokale foreninger, institutioner og borgere inviterer til høstfest med et program, der byder på oplevelser for både børn og voksne.

Festivalen sætter især fællesskaber i centrum. Hele eftermiddagen kan besøgende prøve kræfter med bordtennis, male egne malerier, prøve cykelringridning og opleve jiu jitsu-kampteknikker

Programmet begynder klokken 14.30, hvor Vallensbæk Musikskole holder åbent hus og inviterer børn og unge til at afprøve forskellige musikinstrumenter. Samtidig åbner høstmarkedet med boder og konkurrencer.

Klokken 15.00 inviterer arrangørerne publikum med i færøsk kædedans, og senere på dagen indtager De Røde Løbere pladsen med akrobatik, sang og gøglerfest. 

Klokken 16.50 kan man få rørt kroppen til hiphop-danseworkshop med Michelle Falk. Musikskolen afrunder dagen klokken 17.30.

Besøgende kan smage sig gennem festivalen. Boderne tilbyder blandt andet onigiri fra Yobi Sushi, søde sager fra VARK, pandekager fra Menighedsplejen, grillpølser fra Lions, indisk mad og masala-te. Børnene kan tage plads i deres egen café eller få smagsprøver med hjem fra Mad i Generationers henkogningskøkken.

Festivalen samarbejder med Vallensbæks foreninger, borgere og institutioner, som hjælper med at gøre høstfesten til en dag med fokus på fællesskab og lokale traditioner.

I år indgår Høstfestivalen også i Børnekulturugen, der har temaet Eventyrlige Fællesskaber med fokus på Rigsfællesskabet. 

Der bliver sat særligt fokus på bevægelse og dans som samlende kræfter – blandt andet med færøsk kædedans og hiphop.

Høstfestivalen markerer afslutningen på sommeren med kultur, bevægelse og fællesskab.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...