Massør dømt for overgreb på kvindelig kunde - ankede dom på stedet

Dommen er afsagt ved Retten i Glostrup, men den er anket til landsretten.

En massør er dømt for overgreb mod kvindelig kunde.

En massør er dømt for overgreb mod kvindelig kunde.

Foto: Robert Hendel

En mandlig massør er idømt fem måneders fængsel for overgreb mod en kvindelig kunde.

Overgrebet skete, da hun var på en adresse i Høje-Taastrup Kommune for at få massage den 30. juni 2025. Og retssagen er nu afgjort ved Retten i Glostrup, hvor massøren nu er dømt for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje samt blufærdighedskrænkelse.

Manden er i henhold til anklageskriftet dømt for at blotte kvindes underliv, og bruge en vibrator til at manipulere hendes underliv.

Manden nægtede sig skyldig i tiltalen og ankede dommen på stedet, så Østre Landsret skal tage stilling til sagen på et tidspunkt.

Parterne i sagen var derfor ikke enige i, hvad der var sket. Dog var de enige om, at kvinden havde været på adressen for at få massage.

Men manden blev dømt, da retten især lagde vægt på kvindens forklaring, som ifølge retten fremstod 'troværdig og selvoplevet', oplyser anklagemyndigheden. 

Det skal understreges, at sagen ikke er endeligt afgjort, da den er anket, men hos anklagemyndigheden opfordrer man til, at man husker at anmelde det, hvis man bliver udsat for et overgreb.

- Det er vigtigt, at hvis man oplever sådan noget, at man så anmelder det og tror på, at systemet tager det alvorligt og tror på ens forklaring, siger Freja Ova Rasmussen, anklagerfuldmægtig hos Vestegnens Politi.

Manden er tidligere straffet for blufærdighedskrænkelse og besiddelse af seksuelt materiale med børn, oplyser anklagemyndigheden.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...