Rabalder Festival har programmet klar

Festivalen, som både byder på music, workshops og madoplevelser, løber fra klokken 10 til 22 og garanterer underholdning for hele familien.

Festivalen, som både byder på music, workshops og madoplevelser, løber fra klokken 10 til 22 og garanterer underholdning for hele familien.

Foto: Presse

Karoline Mousing og Lakserytteren vil omdanne Musicon i Roskilde til centrum for kreativitet, musik og fællesskab lørdag 29. august, når Rabalder Festival skyder i gang. 

Festivalen, som både byder på music, workshops og madoplevelser, løber fra klokken 10 til 22 og garanterer underholdning for hele familien.

- Rabalder er et festivalfællesskab. Det er aktørerne på Musicon, der sammen skaber dagen, og det er netop derfor, vi år efter år kan præsentere et så alsidigt program, siger Hans Christian Nielsen, formand for FAM – Foreningen af Aktører på Musicon og forstander på Roskilde Festival Højskole, i en pressemeddelelse.

Ung stjerne åbner

Festivalen fejrer musik og kulturelle oplevelser med stærke navne som Karoline Mousing, der tidligere i år optrådte på Roskilde Festival. 

- Karoline Mousing leverede en stærk koncert på First Days under Roskilde Festival, og vi er derfor stolte over nu at kunne præsentere hende på Rabalder Festival, siger Thomas Sønderby Jepsen, musikchef hos Roskilde Festival.

For børnene står Lakserytteren klar med en tegneworkshop og Meet & Greet. Den Røde Løber byder lørdag fra 11 til 13 på kreative øjeblikke med tegnebogs-stjernen, og senere finder en session sted, hvor børnene kan møde deres idol.

Få frit løb

Udover musikalske og kreative optrædener præsenterer Rabalder også aktiviteter som 'Rockstjerne for en dag' på Rockmuseet, raketbygning med Orange Makers, ballondyr hos K for Kage og meget mere. 

- Hvem har ikke stået med en hårbørste i hånden og sunget, som om hele verden lyttede? Til Rabalder kan stjerner i alle størrelser give rockstjernedrømmen frit løb, udtaler Mia Hedegaard Jensen, salgs- og marketingmedarbejder på Rockmuseet.

Musicon omdannes til én stor festivalplads uden en decideret hovedscene, og i hele området kan man opleve musik af blandt andet Julie Maria og internationale toner med salsa og tequila i Containerstriben. 

Alfredo Catalan, ejer af den mexicanske restaurant Takitos, ser frem til at introducere gæsterne til mexicansk kultur: 

- Mexico er ikke kun tacos – det er musik, farver, fællesskab og en helt særlig stemning. Til Rabalder glæder vi os til at invitere folk med indenfor i vores lille hjørne af Mexico og vise lidt af alt det, vi selv elsker ved landet.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...