Kom til efterårskoncert i Christianskirken i Lyngby med pianisten Tanja Zapolski søndag 20. september klokken 15 og hør musik fra de seneste 300 år.
Det er pianist Tanja Zapolski, der tager dig igennem de tre århundrede. Hun er en af Danmarks mest fremtrædende klassiske pianister. Hun debuterede som solist med orkester som 8-årig, blev optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium som 15-årig og har siden optrådt med flere af landets store orkestre samt samarbejdet med den verdenskendte komponist Philip Glass.
Ved denne koncert spiller og fortæller den dansk-ukrainske pianist som sagt sig gennem mere end 300 års klavermusik - fra barokkens klare skønhed og klassikkens elegance til romantikkens ildfulde følelser, hæsblæsende virtuositet og nutidens drømmende, minimalistiske klangverdener, skriver Christianskirken i en pressemeddelelse.
Samtidig fortæller hun om musikken og de forskellige epoker, så publikum får mulighed for at opleve, hvordan klavermusikken har udviklet sig gennem de mange år.
Koncerten er gratis