13-årig dreng udsat for vold

En bil brød i brand efter et færdselsuheld i Køge, hvor føreren stak af, og en 13-årig dreng blev udsat for vold i Ringsted. Flere indbrud i autocampere og butikstyveri præger også døgnets hændelser.

Denne artikel er blandt andet genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister. Den baserer sig på oplysninger fra politiets døgnrapport.

Denne artikel er blandt andet genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister. Den baserer sig på oplysninger fra politiets døgnrapport.

Foto: Sjællandske Nyheder

Fører af stjålet bil kørte galt og stak af, dreng udsat for vold og indbrud i flere autocampers. Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 13. august 2026 kl. 07.00 til 14. august 2026 kl. 07.00.

Forsøg på indbrud i virksomhed i Holbæk

På Østerled i Holbæk blev der anmeldt forsøg på indbrud i en virksomhed.

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom: 

Dønnergårds Alle, Greve

Tyveri fra køretøjer:

Personbiler:
Grønnevej, Køge
Køge Bugt Motorvejen, Karslunde (3 stk)

Varebiler/lastbiler:
Egeparken, Solrød
Elmelyparken, Solrød
Søvej, Borup, Køge
Sct Hansgade, Ringsted (forsøg)

Uønskede personer bortvist fra rasteplads

Fredag, 14. august klokken 06.06 blev to personer fra Rumænien bortvist fra en rasteplads på Køge Bugt Motorvejen i Karlslunde, Greve, efter anmeldelse om, at flere personer havde slået lejr på stedet. De blev bedt om at pakke sammen og køre videre.

Butikstyveri - Over Bølgen, Greve

Kl 11.24 blev en 42-årig polsk mand standset af personalet i et supermarked, hvor han havde stjålet et ur, lidt tøj og en flaske alkohol. 

Manden ville ikke umiddelbart fortælle, hvem han var. En patrulje kom frem og sigtede manden, der blev taget med på politistationen til fastlæggelse af hans identitet.

Markbrand - Sønderødvej, Ruds-Vedby, Kalundborg

Kl 12.01 kørte politi og brandvæsen til en brand i en mark, der var ved at blive høstet. Det lykkedes selv landmændene at få lavet et brandbælte rundt om branden, så den ikke nåede at sprede sig. Branden er formentlig opstået med en gnist fra mejetærskeren.

Færdselsuheld - Kirkevej, Kirke-Hyllinge, Lejre

Kl 13.29 skete der et færdselsuheld, da en 52-årig kvinde fra Jægerspris kom kørende ad Elverdamsvej, pludselig fik et ildebefindende og ramte op bagi en forankørende bil ført af en 85-årig mand fra Frederikssund. 

Hans bil blev så skubbet videre op i endnu en bil ført af en 58-årig kvinde fra Ruds-Vedby og ramte også et skilt på stedet.
To af parterne blev efterfølgende kørt til behandling på sygehuset for deres skader.

Løbehjul til ulempe - Kordilgade, Kalundborg

Kl 14.59 modtog politiet anmeldelse om, at en dreng på 10-12 år lå og kørte rundt på elektrisk løbehjul på en meget provokerende og aggressiv måde. 

Lokalpolitiet kom til stedet og forsøgte at finde drengen, men det lykkedes dog ikke

Politielever på færdselskontrol - Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde/Greve Centervej/Hundigevej

Kl 15.08 var en klasse fra politiskolen ude for at få sig nogle praktiske erfaringer med at lave færdselskontrol forskellige steder i området.
Der blev skrevet sager angående 21 bilister, der ikke havde medbragt deres kørekort, to der kørte bil uden at have den fornødne førerret, en der kørte uden at have førerret til den rette kategori af køretøj, en person der blev sigtet for at køre under påvirkning af stoffer, og en sag om fejl og mangler på køretøjet. 

Yderligere en person blev sigtet for at overlade sin bil til en person uden kørekort.
I alt 600 biler blev stoppet under kontrollen.

Dreng fik knytnæveslag

Kl 19.11 modtog politiet anmeldelse om, at en 13-årig lokal dreng kort forinden var blevet antastet af tre andre på Torvet i Ringsted. De ville lige snakke med ham om en uoverensstemmelse, som den 13-årige dog afviste et hvert kendskab til. De fik ham med om bag kirken, hvor han så fik flere knytnæveslag og lussinger og blev truet med en peberspray.
Politiet kom til stedet og bemærkede kort tid efter to personer, som passede på signalementet. Den ene af dem, en 16-årig dreng fra Ballerup, blev fundet i besiddelse af pebersprayen. Han blev sigtet for vold og for besiddelse af pebersprayen og taget med til politistationen til videre afhøring. Han nægtede ethvert kendskab til voldsepisoden.

Generende adfærd på Ro's Torv i Roskilde

Kl 20.31 blev politiet tilkaldt til storcenteret, efter at to unge drenge havde opført sig generende på stedet og derfor skulle bortvises.
En patrulje kørte frem til stedet, men fandt ikke de to drenge.

Fører flygter efter færdselsuheld i stjålet bil i Køge

Kl 00.20 skete der et færdselsuheld, da en bil var på vej ad Strandvejen mod syd, men i lyskrydset ved Viaduktvej kørte bilen ind mellem to lygtepæle og ramte et vejskilt, og derefter en el-boks ved en tankstation, før den standsede.

Føreren af bilen flygtede derefter til fods. Bilen brød i brand, så brandvæsnet måtte tilkaldes og den påkørte el-boks betød, at flere husstande i området mistede strømmen. Bilen viste sig at være stjålet kort forinden i Solrød. Politiet forsøger nu at finde frem til, hvem der har ført bilen på uheldstidspunktet.

Flere indbrud i autocampers - Karslunde, Greve

Politiet modtog i går morges tre anmeldelser fra hhv. to tyskere og en tjekke, om at der havde været indbrud i deres i alt tre autocampers, som havde været parkeret på Karlslunde Rasteplads Vest. 

Indbruddene var sket i løbet af natten til torsdag. I alle tre tilfælde havde personerne ligget og sovet inde i selve autocamperen mens der var begået indbrud i førerhuset. I ingen af sagerne var der stjålet noget fra bilerne.

Denne artikel er blandt andet genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister. Den baserer sig på oplysninger fra politiets døgnrapport.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...