Onsdag klokken 8.00 var nærpolitiet ved Høng skole i forbindelse med skolestart, da to 14-årige dreng kom kørende på et el-løbehjul og en el-cykel.
Da drengene så politiet skyndte de sig at gemme sig i skoven ved Pilelunden. Kort efter mødte betjentene drengene, som kom gående ved Høng Hallen, og de tog en snak med dem.
Løbehjulet viste sig at kunne køre 25 kilometer i timen, som er mere end tilladt, og der var ingen lys på. El-cyklen kunne køre 25 kilometer i timen, selvom der ikke blev trådt i pedalerne.
Nærbetjentene tog en snak med de to unge mænd, og deres forældre fik indskærpet reglerne om kørsel på el-køretøjer herunder reglerne om hastigheden på køretøjerne, og at børn under 15 år, som kører på el-løbehjul, skal følges med en voksen.
De to drenge fik dog ros for at køre med hjelm.